Byggefirmaet Ivan Dalsgaard A/S ejes og drives af Flemming Nedergaard. Da firmaet blev startet af Ivan Dalsgaard i 1986, var det med 15 års erfaring i bagagen. I 2002 blev firmaet omdannet til A/S.
I 2008 blev Flemming Nedergaard efter 15 års ansættelse medejer af firmaet og han har i 2014 overtaget ledelsen efter Ivan Dalsgaard.
Vi har gennem alle årene beskæftiget os med alle opgaver inden for tømrer- og snedkerarbejde. Udskiftning af vinduer, tæpper, gulvbelægning – også i våde rum, hulmursisolering, udskiftning og isætning af vinduer, oplægning af tag, diverse snedkerarbejde med opstilling af køkkener, nedlægning af gulve og endelig som hovedentreprenør / koordinator for store stald / halbyggerier, industribyggerier og lejlighedskomplekser.
Vi har eget værksted og klarer derfor også specialopgaver.
I 2012 har vi udvidet med ansættelse af en murer til alsidig murerarbejde og ekspert inden for fliseopsætning mv.
Ligeledes udvidede vi med Møldrup Tagdækning ApS der opstartede i 2012. Det er et meget vigtigt fundament at have gode og trofaste medarbejdere, som kan deres kram – kompetente folk, som har et stort ansvar på de enkelte byggepladser.
Vores store styrke er, at byggelederne deltager i det daglige arbejde ude på byggepladserne. Denne direkte kontakt til de, der kender den enkelte byggeplads, når der skal træffes beslutninger, er et af vore kendetegn til sikring af et højt service og kvalitetsniveau overfor vore partnere.